Stereo distribution af instrumenter
Stereo distribution af instrumenter og frekvenser
Et ofte stillet emne er fordelingen af instrumenter eller frekvenser i Blanding og mastering og stereobillede i overensstemmelse med mono kompatibilitet. Ofte bruges kun dårlige prøver her for meget stereoinformation inkluderet eller rettere levere ugunstig stereoinformation.
For at afgøre, om alt er ok i stereobilledet, bruger vi et stereofeltmåleapparat, også kendt som et goniometer eller korrelationsmåler hedder. Her kan vi se, om der er noget galt. Et andet værktøj til sådanne målinger er også en god måling (f.eks. Izotope Insight eller Pinguin Metering) og et plugin (f.eks. BX Control), som giver os mulighed for at gøre begge dele. overvåg mono- og sidesignalerne separat. Næsten alle anstændige grænseflader har mindst én monoknap til overvågning af monosignalstien.
Disse to plugins (BX Control eller lignende og måling) skifter vi på række og kan derfor se nærmere på frekvensresponsen for center- og sidesignalet i måling.
Fejl i stereobilledet
En almindelig fejl er ikke at lave korrekt nedskæring af instrumentspor (bortset fra kick og bas), hvilket efterlader for meget bas i sidesignalet. Dette kan genkendes ret hurtigt med den ovenfor beskrevne metode. Problemet her er, at kick- og basområdet i stereo mix lyder meget ligegyldigt.
I princippet anbefaler jeg det dog at indstille en lowcut på 20hz på HVER lydspor. Små dyr laver også lort, og du vil generelt høre en mærkbar ændring - så længe din akustik og monitorer tillader det.
Dårlige kick- og bassamples tilføjer også for meget frekvens til sidesignalerne. Som enhver musiker burde vide, har intet trommesæt 2 kick-trommer, og intet band har 2 bassister. Derfor bør frekvenser under 100 Hz altid være mono. Ellers har du store problemer på afspilningsenheder med kun én højttaler, det vil sige smartphone, laptop eller tablet, fordi dette område simpelthen falder væk eller mister enormt i ydeevne.
Korrekt fordeling i stereobilledet
Til dette kan du blot google 2 billeder. For det første et billede af en trommesæt, og på den anden side et billede af et klassisk orkesterarrangement. Så du risikerer ikke dårlig kritik fra de klassiske musikere og principfanatikere blandt os. 🙂
Generelt skal det siges, at alle instrumenter op til cirka 60 % i stereobilledet panoreret kan stadig nemt lokaliseres i midtersignalet. Alt ud over det vil sandsynligvis være svært at lokalisere i midten. Hvilket ikke betyder, at du ikke kan, ikke kan eller bør gøre det. Forsigtighed bør kun udvises med blyinstrumenterne. Enten placerer du hovedinstrumentet i midten eller alternativt spiller du dit hovedinstrument og sætter det lidt op eller ned og fordeler det derefter i det stereofelt efter eget valg og efter eget skøn. Du har i hvert fald altid et centersignal. Du kan selv bestemme, om dette vil give den lyd, du ønsker i enkelte tilfælde. Personligt har jeg ikke haft nogen dårlige erfaringer med det. Du kan selvfølgelig også blot afspille en tredjedel eller femtedel over eller under og derefter fordele dette i panoramaet. Det er bestemt også en interessant historie.
Alt i alt ville jeg altid gøre det fra tid til anden Tjek midtersignal og tjek også i analysatoren om din frekvenskurve har de ønskede værdier. Hvis ja, skal du håndtere sidesignalet. Sidst men ikke mindst – med det komplette stereosignal.
Der er INGEN regler i fordelingen af de enkelte instrumenter og frekvenser. Kun de 2 vejledende værdier beskrevet af mig. Godt er det, der lyder godt.
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem i kommentarerne nedenfor!
