Stereo distribution af instrumenter

Stereo distribution af instrumenter og frekvenser

Et ofte stillet emne er fordelingen af ​​instrumenter eller frekvenser i Mixing og mastering og stereobillede i overensstemmelse med mono kompatibilitet. Ofte bruges kun dårlige prøver her for meget stereoinformation inkluderet eller rettere levere ugunstig stereoinformation.

For at afgøre, om alt er ok i stereobilledet, bruger vi et stereofeltmåleapparat, også kendt som et goniometer eller korrelationsmåler hedder. Her kan vi se, om der er noget galt. Et andet værktøj til sådanne målinger er også en god måling (f.eks. Izotope Insight eller Pinguin Metering) og et plugin (f.eks. BX Control), som giver os mulighed for at gøre begge dele. overvåg mono- og sidesignalerne separat. Næsten alle anstændige grænseflader har mindst én monoknap til overvågning af monosignalstien.

Disse to plugins (BX Control eller lignende og måling) skifter vi på række og kan derfor se nærmere på frekvensresponsen for center- og sidesignalet i måling.

Fejl i stereobilledet

En almindelig fejl er ikke at lave korrekt nedskæring af instrumentspor (bortset fra kick og bas), hvilket efterlader for meget bas i sidesignalet. Dette kan genkendes ret hurtigt med den ovenfor beskrevne metode. Problemet her er, at kick- og basområdet i stereo mix lyder meget ligegyldigt.

I princippet anbefaler jeg det dog at indstille en lowcut på 20hz på HVER lydspor. Små dyr laver også lort, og du vil generelt høre en mærkbar ændring - så længe din akustik og monitorer tillader det.

Dårlige kick- og bassamples tilføjer også for meget frekvens til sidesignalerne. Som enhver musiker burde vide, har intet trommesæt 2 kick-trommer, og intet band har 2 bassister. Derfor bør frekvenser under 100 Hz altid være mono. Ellers har du store problemer på afspilningsenheder med kun én højttaler, det vil sige smartphone, laptop eller tablet, fordi dette område simpelthen falder væk eller mister enormt i ydeevne.

Korrekt fordeling i stereobilledet

Til dette kan du blot google 2 billeder. For det første et billede af en trommesæt, og på den anden side et billede af et klassisk orkesterarrangement. Så du risikerer ikke dårlig kritik fra de klassiske musikere og principfanatikere blandt os. 🙂

Generelt skal det siges, at alle instrumenter op til cirka 60 % i stereobilledet panoreret kan stadig nemt lokaliseres i midtersignalet. Alt ud over det vil sandsynligvis være svært at lokalisere i midten. Hvilket ikke betyder, at du ikke kan, ikke kan eller bør gøre det. Forsigtighed bør kun udvises med blyinstrumenterne. Enten placerer du hovedinstrumentet i midten eller alternativt spiller du dit hovedinstrument og sætter det lidt op eller ned og fordeler det derefter i det stereofelt efter eget valg og efter eget skøn. Du har i hvert fald altid et centersignal. Du kan selv bestemme, om dette vil give den lyd, du ønsker i enkelte tilfælde. Personligt har jeg ikke haft nogen dårlige erfaringer med det. Du kan selvfølgelig også blot afspille en tredjedel eller femtedel over eller under og derefter fordele dette i panoramaet. Det er bestemt også en interessant historie.

Alt i alt ville jeg altid gøre det fra tid til anden Tjek midtersignal og tjek også i analysatoren om din frekvenskurve har de ønskede værdier. Hvis ja, skal du håndtere sidesignalet. Sidst men ikke mindst – med det komplette stereosignal.

Der er INGEN regler i fordelingen af ​​de enkelte instrumenter og frekvenser. Kun de 2 vejledende værdier beskrevet af mig. Godt er det, der lyder godt.

Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem i kommentarerne nedenfor!

Tænk på stereo i det samlede mix: Vores tutorial viser dig, hvordan panorama, monokompatibilitet og balance interagerer gennem hele mixprocessen. Blandevejledning i en struktureret proces.

Skab stereobredde med vilje i stedet for bare at skabe glitches.

Panorama er blot et værktøj til at placere instrumenter i stereofeltet. Ægte, opfattet lyd... bredde Denne effekt opstår ofte kun gennem yderligere teknikker. En ofte anvendt tilgang er Haas-effekten: Man duplikerer et spor, forsinker den ene side med cirka 5 til 30 millisekunder og panorerer begge kopier udad. Øret opfatter dette som bredde snarere end som to separate kilder. Vigtigt: Sådanne tricks er særligt modtagelige for monoproblemer, fordi forsinkede kopier delvist ophæver hinanden under monosummering.

• Mikroforsinkelse (Haas): Virker bred, men dobbelttjek altid i mono.
• EQ-panning: Lidt forskellige EQ-kurver til venstre og højre skaber bredde uden faserisiko.
• Dobbelt i stedet for at udvide: To rigtige, optagede optagelser lyder bredere og mere stabilt end et kunstigt spredt signal.

Dybde og for- og bagside svimlende som en anden dimension

Stereolyd er ikke kun venstre og højre, men også for og bag. Mens panorering og bredde beskriver den vandrette akse, skaber du dybde med lydstyrke, rumklang og diskant. Mere stille, efterklangsgivende signaler med let dæmpet diskant bevæger sig bagud. Dette skaber et tredimensionelt lydbillede, hvor ikke alt er begrænset til en enkelt linje.

I praksis betyder det: Leadvokal og lilletromme skal være forrest og i midten, mens pads og effekter kan skubbes tilbage. Hvis du holder alt lige højt og fremtrædende, vil elementerne konkurrere om den samme plads, og stereobilledet vil lyde fladt, uanset hvor bredt du panorerer. Enhver, der ønsker at opbygge hele det dynamiske område, fra balance til dybde, rent, vil finde det, de har brug for i... Blandeservice den passende strukturerede ramme.

Lytning på forskellige afspilningssystemer

En stereoopsætning, der kun fungerer på dine monitorer, er risikabel. Det, der lyder bredt og klart på nært hold, kan kollapse på en smartphone-højttaler eller Bluetooth-højttalere. Derfor er en systematisk krydstjek en del af din arbejdsgang.

• Hovedtelefoner: De afslører nådesløst ekstreme panorering- og faseproblemer.
• Monohøjttaler / mobiltelefon: Den afslører aflysninger og forsvindende basfrekvenser.
• Bil- eller køkkenradio: realistiske hverdagssituationer for mange lyttere.

Hvis et element forskydes betydeligt eller bliver mere stille afhængigt af enheden, er dette et tydeligt tegn på et stereo- eller faseproblem, som du bør løse, før du eksporterer.

Bevar stereofordeling i mastering

Im mastering Stereobilledet bliver ikke genopfundet, men snarere bevaret og finjusteret. Mid/Side-behandling giver dig mulighed for subtilt at forstærke sidefrekvenserne for at skabe mere rum eller dæmpe dem for at forstærke mellemtonen. Sådanne justeringer bør forblive subtile: drastisk ændring af bredden under mastering maskerer normalt kun problemer, der allerede er til stede i mixet.

En gennemprøvet metode er først at kontrollere monokompatibilitet, derefter sammenligne den tonale balance mellem center- og sidekanalerne og først derefter justere den samlede bredde. Dette bevarer den etablerede distribution i mixet i stedet for at ødelægge den gennem grov stereoudvidelse. Du kan derefter downloade det færdige mix direkte via Filupload Gør tilgængelig for videre behandling.

Typiske breddedræbere i mixet

Nogle vaner kan forstyrre et rent stereobillede uden at det er umiddelbart mærkbart. Ved at undgå disse fejl forbliver stereobilledet stabilt og pålideligt.

• Stereoudvidelse på summen: Dette bryder ofte monokompatibiliteten af ​​hensyn til tilsyneladende større bredde.
• Fuld stereo-rumklang på hver kanal: Det slører stedet i stedet for at skabe dybde.
• Tæt komprimerede lave frekvenser: få bassen til at kollapse på monosystemer.
• Alt så bredt som muligt: Hvis hvert element placeres helt yderst, er der ikke længere nogen kontrast, og midten fremstår tom.