Intersample Peaks - Hvorfor 2 dbTP frihøjde er bedre!
I denne artikel vil vi forklare, hvad intersample peaks handler om, og hvorfor det er bedre at have deres streaming master at frigive med mere frihøjde end mange antager og udbrede.
Hvad er intersample toppe?
Intersample Peaks (ISP) er peaks i lydsignalet, der kan opstå, når signalet er digitalt optaget og behandlet. De opstår, når et signal er under maksimum i det analoge domæne, men gennem det digitale konvertering eller konvertering og behandling når eller endda overstiger den maksimale værdi. Dette kan føre til en forvrængning af lydsignalet, da dette klip ikke kan gengives korrekt.
Grunden til, at intersample peaks opstår, er, at digitale systemer tager og lagrer samples af signalet med bestemte tidsintervaller. Det prøver eller samplereate repræsenterer ikke det nøjagtige analoge signal, men er en diskret tilnærmelse af signalet. Jo højere samplinghastigheden er, jo mere ens det digitale signal bliver det analoge signal. Derfor kan intersample peaks forekomme, når signalet topper mellem to på hinanden følgende samples.
Hvordan genkender du intersample peaks?
Intersample toppe kan genkendes og identificeres på flere måder:
Visualisering: En måde at detektere intersample peaks er at visuelt analysere lydsignalet i en lydeditor. Her kan toppe, der overstiger det digitale signals maksimale værdi, synliggøres. Dette kan ofte genkendes af de stærke toppe i en bølgeform.
Metering: Intersample peaks kan også detekteres af måleværktøjer, der overvåger signalet i realtid og indikerer, om peaks overstiger den maksimale værdi af det digitale signal. Disse måleværktøjer kan bruges i DAW'er (digitale lydarbejdsstationer) eller som separate plug-ins.
høring: Intersample peaks kan nogle gange også detekteres af hørelsen, da de kan føre til forvrængning og mudret lyd. Hvis lydsignalet viser forvrængning, når det afspilles, kan dette være en indikation af intersample peaks.
Hvordan undgår man intersample toppe?
Forskellige foranstaltninger kan træffes for at undgå intersample toppe:
brug af begrænsere: En limiter er en effekt, der begrænser signalniveauet og dermed forhindrer klipning. Du kan anvende en limiter til masterbussen eller til kritiske kanaler eller grupper for at sikre, at signalet forbliver inden for grænserne.
brug af kompression: kompression kan hjælpe med at styre signalet og reducere spidsniveauer. Ved at reducere forskellen mellem høje og stille dele af signalet, kan sandsynligheden for intersample peaks reduceres.
Forøgelse af frihøjden: Den Ståhøjde er afstanden mellem det højeste niveau i signalet og det maksimale niveau, som det digitale signal kan nå. Forøgelse af frihøjden beskytter signalet mod klipning og undgår intersample peaks.
Brug af dithering: Dithering er en proces med at tilføje en lille mængde støj til signalet for at reducere kvantiseringsfejl. Tilføjelse af støj "udjævner" effektivt signalet, hvilket kan reducere sandsynligheden for intersample peaks.
Vil du have den bedst mulige, forvrængningsfri afspilning af din sang på alle platforme?
Hvordan påvirker konvertering til et andet lydformat intersample peaks?
Det er almindeligt Streaming platforme som Spotify, Amazon Music, Itunes osv. Konverter sange til forskellige, nogle gange tabsgivende formater efter upload for at sikre jævn afspilning på trods af en langsom internetforbindelse. Konvertering til et andet lydformat kan påvirke intersample peaks.
Hvis mållydformatet har en lavere opløsning end kildelydformatet, kan dette resultere i, at intersample-peaks forstærkes, eller at der skabes nye peaks. Dette skyldes, at reduktion af opløsning betyder at reducere nøjagtigheden af den digitale tilnærmelse af lydsignalet, hvilket kan resultere i, at peaks over den maksimale værdi vises. Jo højere en titel er, de mere uønskede niveautoppe kan forekomme ved konvertering til en lavere opløsning.
På den anden side kan konvertering til et højere lydformat hjælpe med at reducere eller eliminere intersample peaks. Dette skyldes, at en forøgelse af opløsningen giver mulighed for en mere nøjagtig digital tilnærmelse af lydsignalet, hvilket kan reducere eller eliminere intersample peaks. Det er dog vigtigt at bemærke, at konvertering til et andet lydformat også kan have andre effekter på lyden, f.eks. som tab af dynamik eller forvrængninger.
Det er derfor vigtigt, at konverteringen udføres omhyggeligt, og at mållydformatet er egnet til det tilsigtede formål.
Hvorfor 2dbTP frihøjde giver mening
Ovenstående konvertering kan resultere i niveauspidser på op til 2 dB. Dette kan føre til mærkbare umusikalske forvrængninger og artefakter under efterfølgende afspilning. Så hvis du vil være på den sikre side, skal du vælge den konservative, lydmæssigt bedste rute og lade 2 dB ægte tophøjde stå, før du sender din sang til streamingudbyderen.
Dette er hvad Bob Katz siger:
You Tubes Opus Codec har en endnu lavere bitrate end Spotify. Ved at bruge råmateriale blandet af mig, er jeg bestemt kommet til den konklusion, at det er en meget dårlig idé at overskride -1 dBTP på PCM-siden (før tabsgivende kodning). Overskridelserne lyder ikke pæne. En værdi på 2 ville naturligvis være mere konservativ, men selv med den bedste akustisk-elektriske musikoptagelse fandt jeg forbedringen ikke det værd. Altså med materiale, der af og til har naturlige korte toppe. Jeg har ikke testet materiale, der har været stærkt bearbejdet og har mange på hinanden følgende toppe.
Vi kan derfor konkludere, at for korte niveauspidser kan 1 dBTP frihøjde være tilstrækkelig uden at forårsage hørbar forvrængning. Men hvis du ikke vil være sikker, så hold dig til 2 dBTP frihøjde. Selv Spotify anbefaler dette i sine retningslinjer.
Hvordan håndterer streamingtjenester intersample peaks?
Streamingtjenester har normalt specifikke retningslinjer og anbefalinger til formatering af lydindhold for at sikre, at det lyder godt på deres platforme, samtidig med at musikkens lydstyrke begrænses til et rimeligt niveau. Streamingtjenester kan tage forskellige tilgange til intersample peaks:
limiter: Nogle streamingtjenester anvender automatisk en limiter, når du uploader lydindhold, for at kontrollere signalniveauet og undgå intersample peaks.
normalisering: Andre streamingtjenester anvender normalisering til lydindhold for at sikre, at alt indhold afspilles med en ensartet lydstyrke uden at øge lydstyrken eller forårsage intersample peaks.
Dynamisk tilpasning: Nogle streamingtjenester bruger dynamiske justeringsalgoritmer til at justere lydstyrken af sange under streaming, så de forbliver på et lignende lydstyrkeniveau sammenlignet med andre sange på platformen. Dette kan også hjælpe med at undgå intersample toppe.
Det er vigtigt, at de specifikke krav og politikker for intersample peaks kan variere fra streamingtjeneste til streamingtjeneste. Det er derfor tilrådeligt at sætte sig ind i de specifikke krav og anbefalinger fra hver streamingtjeneste for at sikre, at lydindholdet er korrekt formateret og optimeret til optimal afspilningskvalitet på platformen.
Hvilke lyd-codecs bruger streamingtjenesterne?
De fleste streamingtjenester bruger forskellige audio-codecs afhængigt af typen af indhold og den platform, det streames på. Nogle af de mest almindelige lyd-codecs, der bruges af streamingtjenester, er:
AAC (avanceret lydkodning): AAC er et tabsgivende lyd-codec, der tilbyder høj lydkvalitet ved en lav datahastighed. Det er et meget brugt codec, der bruges af mange streamingtjenester som Apple Music, Spotify og YouTube. AAC tilbyder bedre lydkvalitet end ældre codecs som MP3 ved samme eller endda lavere bithastighed. Dette skyldes, at AAC bruger mere avanceret komprimeringsteknologi, der giver mulighed for bedre lydkvalitet med en mindre filstørrelse. AAC kan også understøtte en højere samplinghastighed og et større antal kanaler end MP3.
En anden fordel ved AAC er dens understøttelse af en lang række lydfunktioner, herunder høje frekvenser, variable bithastigheder og multikanalslyd. Dette gør det til et ideelt codec til musikstreamingtjenester som Apple Music, Spotify og YouTube. AAC kan gemmes i forskellige formater, for eksempel MP4-filcontainerformat eller gemmes som et selvstændigt AAC-filformat. Den er også kompatibel med de fleste moderne lydafspillere, inklusive mobile enheder og computere.
Sammenfattende tilbyder AAC høj lydkvalitet ved en lav datahastighed, understøtter en lang række lydfunktioner og er kompatibel med de fleste moderne lydafspillere.
MP3 (MPEG Audio Layer 3): MP3 er et tabsgivende lyd-codec, der har været brugt i musikindustrien i mange år. Selvom kvaliteten er god ved høje bithastigheder, kan den være dårligere ved lavere bithastigheder. MP3 bruges stadig af mange streamingtjenester som Amazon Music og Tidal.
FLAC (gratis tabsfri lydkodek): FLAC er et tabsfrit audio-codec, der tilbyder bedre lydkvalitet end tabsgivende codecs. end tabsgivende codecs som AAC og MP3. Filen er dog større og kræver derfor mere båndbredde. FLAC bruges af nogle streamingtjenester som Tidal og Qobuz.
Ogg Vorbis: Ogg Vorbis er et tabsgivende lyd-codec, der bruges af nogle streamingtjenester såsom Spotify og Deezer. Det giver god lydkvalitet med en lavere datahastighed end MP3. Ogg Vorbis er et tabsgivende lyd-codec udviklet som et gratis alternativ til proprietære codecs som MP3. Det blev udviklet af Xiph.Org Foundation-teamet og er et open source-format udgivet under BSD-licensen.
Sammenlignet med andre tabsgivende lyd-codecs tilbyder Ogg Vorbis bedre lydkvalitet til en lavere datahastighed. Den bruger en avanceret komprimeringsmetode kaldet en "psykoakustisk model", der gør det muligt at fjerne unødvendige lyddata, der ikke er hørbare for det menneskelige øre. Dette gør det muligt at opnå en højere kompressionshastighed end andre codecs uden at ofre lydkvaliteten.
En anden fordel ved Ogg Vorbis er dens åbne natur, som giver enhver mulighed for at implementere og bruge codec'et i software og hardware uden at skulle betale licensgebyrer. Den understøtter også flere lydkanaler og kan kodes i forskellige samplingshastigheder og bithastigheder.
Ogg Container-formatet bruges typisk til at gemme Ogg Vorbis-filer, men kan også indeholde andre formater såsom VorbisComment-metadata og videoer. Selvom Ogg Vorbis ikke er så udbredt som andre codecs såsom MP3 og AAC, understøttes det af nogle online musikstreamingtjenester såsom Bandcamp og Jamendo, samt nogle open source medieafspillere såsom VLC og Audacity.
Sammenfattende tilbyder Ogg Vorbis høj lydkvalitet ved en lav datahastighed, er et åbent format og understøtter flere kanaler og forskellige samplehastigheder og bithastigheder.
Opus:
Opus er et audio-codec designet til effektivt at komprimere digitale lyddata. Det bruges blandt andet af YouTube, Whatsapp og andre tjenester, fordi det understøtter høj kvalitet trods lave bithastigheder. Det er dog et tabsgivende codec.
Hvilken audio-codec har de største intersample-peaks?
Der er ingen specifikke audio-codecs, der generelt producerer større intersample-peaks end andre. Intersample peaks kan være forårsaget af mange faktorer, herunder typen af lydsignal, hvordan signalet behandles af enheder eller software og det maksimale signalniveau.
Nogle audio-codecs med tab, såsom MP3 og AAC, kan producere intersample-peaks, når de bruges ved høje komprimeringshastigheder for at opnå mindre filstørrelser. Dette sker især, når lydindholdet har høj lydstyrke før kompression.
Det skal dog bemærkes, at intersample peaks også kan forekomme med tabsfri lydcodecs såsom FLAC eller WAV, når det maksimale niveau af signalet overstiger peak-begrænsningen for en afspilningsenhed eller et system. Derfor er det vigtigt at sikre passende signalbehandling og niveaukontrol, når du opretter og redigerer lydindhold, uanset hvilken lyd-codec der bruges.
Konverterer de med streamingtjenester først lyden til et andet format og normaliserer den derefter, eller omvendt?
Den nøjagtige rækkefølge af signalbehandling i streamingtjenester kan variere, da det afhænger af den specifikke implementering af tjenesten. Det er dog almindeligt, at signalbehandlingen foregår i flere trin, normalt konverteres først og derefter normaliseres kun ved rebadning.
Først konverteres lydsignalet til det lydformat, der foretrækkes af streamingplatformen. Dette kan variere fra streamingtjeneste, lige fra tabsgivende codecs som AAC og MP3 til tabsfri codecs som FLAC og WAV.
Efter konverteringen normaliseres lyden for at sikre, at signalniveauet forbliver inden for et specificeret område for at undgå mulig klipning eller forvrængning. Normalisering kan ske på forskellige måder, f.eks. B. ved at justere den samlede lydstyrke eller ved at anvende spidsniveaubegrænsere.
Det er dog vigtigt at bemærke, at dette kan variere fra streamingtjeneste til streamingtjeneste, og at nogle tjenester kan udføre yderligere signalbehandlingstrin, før lyden konverteres og normaliseres.
Vi sørger for, at der ikke er nogen konverteringsproblemer med din sang!
