Headroom og max headroom i lydproduktion
Hvad er frihøjde/højdehøjde?
Frihøjde i lydproduktion er niveauintervallet mellem den største top (afbøjning) af et niveau og klippegrænsen. I det digitale område taler vi om værdier op til 0 db(fs) og i det analoge område af værdier op til 25 db (u). Vigtige udtryk, der spiller en rolle i frihøjde eller maksimal frihøjde omfatter støjbunke og SNR (signal til støjforhold). Både i blanding og Headroom er en vigtig faktor i mastering.
Optage frihøjde
Hvert optagemedie eller enhver analog enhed, det være sig en mikrofon eller en konverter i grænsefladen, har et støjniveau. Dette niveau er også kendt som "analog støj". Så hvis et signal optages meget stille, er forskellen mellem baggrundsstøjen og det optagede signal ret lille. Denne forskel kaldes SNR (Signal to noise ratio). Blanding, lige kl efterfølgende kompression kan give problemer, da baggrundsstøjen også komprimeres, og støjen kan høres som følge af den efterfølgende stigning i niveauet.
Tip til optagelse:
Juster signalet mellem -6 og -3 db(fs), hvis det er muligt. Så du har stadig nok dynamisk rækkevidde til noget højere passager. I klassisk musik eller i meget dynamiske stykker anbefaler vi at nivellere lydsignalet mellem -12 og -6 db(fs).
Blandingshøjde
Headroom, når du mixer er vigtigt, fordi du vil have din sang til at være som Bring mastering til en lydstyrke gerne vil, som på den ene side svarer til de nuværende produktioner, men på den anden side mister så lidt af sit eget momentum som muligt. Her giver det mening at indstille en frihøjde på 3-6 db(fs) og dermed udjævne de enkelte spor i mixet, så denne maksimale frihøjde nås. På den måde har du færre problemer senere i masteringen med, at instrumenter pludselig optræder meget mere, end du oprindeligt havde tænkt dig i mixet. Dette kan dog ikke helt undgås, da i masteringen af limiter stærk kompression finder sted. Dette kan kun undgås ved at komprimere de enkelte numre tilstrækkeligt i mixdownen, så der skabes en vis lydstyrke med den ønskede frihøjde. Der er dog ingen faste retningslinjer for dette. Det er op til ingeniøren at afgøre dette.
Mestre frihøjde
Tilstrækkelig frihøjde er ønskeligt og fornuftigt, især når det kommer til et følsomt emne som mastering. Processorer og enheder, der behandler dynamik, skal ofte bruges i masteringsprocessen. For eksempel for at opnå signalkomprimering eller for at booste individuelle frekvensbånd for at kompensere for underbetoning.
Vores tip:
Til mastering er det bedst at have mellem 3 og 5 db(fs) frihøjde. Dette giver mastering-ingeniøren nok spillerum til at få det bedste ud af din sang.
3db frihøjde eller 6db frihøjde – hvad er bedre?
Først og fremmest skal vi forstå følgende. For hver 6 dB, som en sang har mindre gain, mister vi 1 bit dynamik. Dette er måske mindre vigtigt i popproduktioner, men det er et væsentligt træk i produktioner, der i sagens natur er meget dynamiske, såsom i klassisk musik. Selvom vi eksporterer en sang med 24 bit, har vi et dynamisk område på 144 db, hvor vi kan slippe damp. Så hvis vi blander en sang med relativt høj dynamik og hopper på den med en frihøjde på 18 db (fs), mister vi ikke kun 3 bits (så vi reelt kun har 24 bits i stedet for 21), men reducerer også signalet markant. -støjforhold en efterfølgende kompression, som kan føre til uønskede effekter.
Konklusion: Vi anbefaler 6 db frihøjde til dynamiske produktioner. Til mindre dynamiske produktioner 3 db frihøjde.
Hvad har en 24 bit fil eller 32 bit (float) fil at gøre med headroom?
Som allerede beskrevet ovenfor har vi et dynamisk område på 24 db med 144 bit. Med en 32-bit (float) fil har vi dog ubegrænset dynamik. Nå, ikke i det uendelige. Mere som 1680db. Hvilket kan beskrives som næsten ubegrænset. Med en 32-bit fil spiller frihøjden ikke længere en rolle, da vi på den ene side ikke længere har digital klipning og på den anden side ikke længere kan opstå afrundingsfejl.
Vores tip:
Hvis det er muligt, eksporter altid i 32 bit (float). Indstil altid den interne Mixbus-opløsning til 32 bit (float) – hvis dette er muligt.
